top of page

Marokkanske citroner

Lækker, sund & velsmagende tilbehør. God til både varm & kolde retter.



Mit køkken er præget af sund, simpel og let madlavning, hvor alle kan være med.

Det gør den bestemt ikke kedelig. Jeg elsker surt, sødt, krydret og kål.

Min inspiration finder jeg mest af alt på mine rejser, eller når jeg står foran køleskabet og tænker, ”hvem glemte at købe ind?”, for så er det med at være kreativ med det der er.


Tålmodighed er den vigtigste ingrediens i alt madlavning

Louise Djernes

Jeg forbereder mig på en lang vinter ved at lave lækre ting, jeg kan finde frem af skabet, og som kan gøre hverdagen lidt mere luksus. Husk luksus er ikke nødvendigvis dyrt!

Jeg har aldrig været i Marokko, men jeg er vild med marokkansk mad, og det kræver ikke det vilde at give maden et marokkansk pift.

Marokkanske citroner er helt enkelt saltsyltede, (eller fermenterede om du vil), citroner. Under den proces citronerne gennemgår, dannes der mælkesyrebakterier (probiotika), som er sunde for din måske udfordrede mave efter julens mange frokoster.

Den fermenterede citron er god i salater, gryderetter, blandet sammen med quinoa eller hvad din fantasi i køkkenet nu kan frembringe.

Og nu til sagen....


Marokkanske citroner


1. del: Du skal bruge

1 sylteglas

1 snapseglas

100 gr salt eller mere

6 citroner

½ chili (kan undlades)

Spidskommenfrø (kan undlades)

Og sidst, men ikke mindst en god portion tålmodighed.

Citronerne er super nemme at lave, men det tager tid for dem at blive færdige..




2. del: Sådan gør du

Start med at skolde sylte- og snapseglas.

Vask citronerne.

Skær enderne af citronerne

Skær et kryds ned i citronerne, men uden at skære dem over.

Fyld citronerne med salt.


Kom en spsk. salt med i sylteglasset.

Kom citronerne ned i glasset en ad gangen – klem og pres hver enkelt, til al saft er ude.

Tilsæt evt. chili og spidskommenfrø.


Saften fra citronerne skal dække dem, når du presser dem ned – gør den ikke så kom ekstra citronsaft ved.


Nu er kunsten at få citronerne til at forblive dækket af saften. Jeg brugte et snapseglas som jeg pressede ned over dem, inden jeg kom låg på.

Nu skal citronerne bare hygge sig inde i skabet 4-6 uger, - husk at åbne glasset hver dag den første uges tid for at fjerne det tryk, der bliver inde i glasset, så det ikke sprænger i luften og ud i hele køkkenet ;-)



Som nævnt ovenfor er de marokkanske citronerne fulde af mælkesyrebakterier, (som ikke har noget med mælk at gøre, så selv om du ikke tåler mælk er du på sikker grund her).

Disse bakterier er super gode for din mave/fordøjelse og en rigtig fin ide at fylde på med, efter julens mad strabadser.

Rigtig god fornøjelse

Jeg ser frem til at berige dig med flere tips og tricks

Louise Djernes

Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags
Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
bottom of page